Mette har arbejdet med markedsføring og kommunikation i fire årtier, både som leder i større organisationer og som solo-selvstændig. Hun er stærkt engageret i historiefortælling og det ægte, menneskelige indhold, der giver modtageren en god oplevelse – om det så er i indbakken, i feedet eller på et online talkshow.
På LinkedIn deler hun viden med tusindvis af marketingfolk og er et levende bevis på, at det rigtige indhold kan bære en hel virksomhed fra dag 1.
Som stifter og arrangør af Content Summit, Email Summit og Linked Summit er Mette vært ved nogle af Danmarks største marketing- og kommunikationskonferencer.
Hun har en masteruddannelse i Cross-Media Communication fra Københavns Universitet, en diplomuddannelse i digital journalistik fra DMJX, en HD i international markedsføring fra SDU og en markedsøkonom fra TietgenSkolen.
